Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) er en af de mest sjældne og sårbare guldsmede-arter i Danmark, og den er strengt beskyttet i henhold til EU's habitatdirektiv. Den kendes på sin grønlige, gulstribede krop og de karakteristiske grønne øjne, der sidder tydeligt adskilt på hovedet – i modsætning til mange andre guldsmede, hvor øjnene mødes. Hannerne har desuden en let kølleformet fortykkelse yderst på bagkroppen, hvilket har givet arten dens danske navn.
I modsætning til de fleste andre guldsmede, som lever i søer og damme, er grøn kølleguldsmed knyttet til rindende vand med sandet eller sedimentrig bund – præcis som forholdene mange steder langs Skjern Å. Nymferne graver sig ned i sedimentet, hvor de kan tilbringe flere år med at æde smådyr, før de kravler op på en bred og forvandler sig til en flyvefærdig guldsmed. De voksne kølleguldsmede ses typisk patruljere langs åens bredder i juni og juli, hvor hannerne forsvarer korte strækninger af vandløbet mod rivaler.
Netop fordi nymferne er så følsomme over for vandkvaliteten, fungerer grøn kølleguldsmed som en slags levende indikator for et vandløbs sundhedstilstand. Forurening med næringsstoffer og pesticider fra landbruget, opgravning af åbund og for kraftig sandvandring kan hurtigt ødelægge de levesteder, arten er afhængig af, og den er derfor forsvundet fra flere danske vandløb, hvor den tidligere var almindelig. At arten stadig findes ved Skjern Å, er et tegn på, at åens vandkvalitet og fysiske tilstand er blandt de bedre i landet – men også en påmindelse om, hvor sårbar denne balance er.
Vil du forsøge at få øje på en grøn kølleguldsmed, er de bedste chancer en solrig dag i juni eller juli langs de mere strømfyldte strækninger af Skjern Å. Kig efter en guldsmed, der sidder stille på sten eller vegetation tæt på vandet – den flyver ofte korte, lave strækninger langs bredden i stedet for at patruljere højt over vandet som mange andre arter.