Bramgåsen (Branta leucopsis) er en mellemstor gås med et markant sort-hvidt hoved – en hvid ansigtsmaske omkranset af sort isse, hals og bryst – samt en gråstribet overside og lys underside. Hos Skjern Enge og det øvrige Ringkøbing Fjord-område optræder arten i store antal uden for yngletiden, hvor den søger føde på enge og græsarealer og overnatter i tætte, larmende flokke ude på vandet eller de omkringliggende vader.
Bramgæs yngler langt mod nord i Arktis samt i en lille, spredt dansk bestand etableret siden 1990'erne, primært på Saltholm og enkelte steder i Østjylland, hvor rovdyrfrie øer og holme giver tryghed for ungerne. Det er dog trækfuglene fra de arktiske ynglepladser, der giver de helt store tal ved Ringkøbing Fjord: fuglene flyver i tætte, kompakte formationer og kommunikerer med en næsten konstant, høj kagien, der gør en ankommende flok hørbar langt væk.
Efterårstrækket topper typisk midt i oktober, når de arktiske fugle ankommer i store tal, og Tipperne ved Ringkøbing Fjord fungerer som en af landets vigtigste overnatningspladser for arten. Optællinger har vist flokke på over 25.000 bramgæs samlet på og omkring vandfladen ved Tipperne på én gang, og fuglene bliver desuden i stigende grad overvintrende gæster, efterhånden som klimaet ændrer sig og fødegrundlaget forbliver tilgængeligt hen over vinteren.
For fuglekiggere er efterår og vinter det bedste tidspunkt at opleve bramgåsens massive tilstedeværelse ved Skjern Enge. Tag kikkert med til de åbne enge og fjordkanten i time-vis omkring solopgang eller -nedgang, hvor flokkene trækker mellem overnatningspladsen og fourageringsområderne – synet og lyden af tusindvis af gæs i luften på samme tid er en af egnens mest overvældende naturoplevelser.