Haren (Lepus europaeus) er et almindeligt syn i de åbne græs- og engarealer omkring Skjern Enge. Med sine lange, sortspidsede ører og kraftige bagben er den let at kende fra den mindre almindelige kanin, som ellers ofte forveksles med den. Harer lever hele deres liv over jorden og graver ikke huler – i stedet skaber de et enkelt lavt fordybning i vegetationen, et såkaldt "leje", hvor de hviler i løbet af dagen.
Haren er mest aktiv i skumringen og om natten, hvor den bevæger sig ud på de åbne marker og enge for at græsse på urter, græsser og i vintermånederne bark og kviste. Dens vigtigste forsvar mod rovdyr som ræv og rovfugle er dens enorme fart – den kan spurte med over 70 km/t og lave skarpe, uforudsigelige zigzagbevægelser for at ryste en forfølger af sig. Om foråret kan man med lidt held opleve de såkaldte "boksekampe", hvor hunner afviser ivrige hanner ved at stejle op og slå ud med forbenene.
Selvom haren stadig er almindelig i Danmark, har bestanden været i tilbagegang i store dele af landet gennem de seneste årtier – primært på grund af ensartet landbrugsdrift med færre levende hegn og urørte markkanter. De åbne, ekstensivt afgræssede enge ved Skjern Å hører derfor til de steder, hvor haren fortsat trives godt, og den udgør et vigtigt bytte for engens rovfugle og ræve, hvilket gør den til en central brik i områdets fødekæde.
Går du en tur langs digerne ved solopgang eller solnedgang, er der gode chancer for at spotte en hare sidde stille i græsset eller løbe henover en mark i det fjerne. Bevæg dig roligt og hold god afstand – haren opdager dig oftest længe før du ser den, men bliver den skræmt for tidligt, forsvinder den hurtigt ud af syne.