Hedehøgen (Circus pygargus) er Danmarks sjældneste ynglende rovfugl og en af de mest eftertragtede arter for danske fuglekiggere at få øje på. Det er en slank, elegant høg med lange, spidse vinger, der bæres hævet over vandret i en let, ternelignende flugt. Hannen er gråblå med rustrøde stænk på undersiden, mens hunnen ligner en blå kærhøg, men kendes på en mørk halvmåneformet plet bag øjet og kun fire synlige "fingre" yderst på vingen mod kærhøgens fem.
Navnet hentyder til artens oprindelige levested på åbne heder og moser, og historisk var hedehøgen udbredt netop i det vest- og nordjyske hedelandskab, som også prægede egnene omkring Skjern Å-dalen, før store dele blev opdyrket. I dag yngler den næsten udelukkende i dyrkede marker med vintersæd, byg og raps i det sydvestjyske, tæt på Vadehavet, hvor den jager småfugle, mus og andre smågnavere i lav, søgende flugt over markerne.
Bestanden er stærkt truet og opført som "Truet" (EN) på den danske rødliste. Fra omkring 45 par i 1980 er antallet faldet til blot 21 registrerede par i 2023, og arten er helt forsvundet som ynglefugl fra Bornholm, Nordjylland og Midtjylland gennem de seneste årtier. Tilbagegangen skyldes en kombination af høstmaskiner, der ødelægger reder i kornmarker, faldende fødegrundlag og høj dødelighed under den lange trækrute til og fra Afrika – en udvikling, "Projekt Hedehøg" under Dansk Ornitologisk Forening arbejder målrettet på at vende gennem redebeskyttelse i samarbejde med landmænd.
Hedehøgen yngler i dag ikke i Skjern Enge-området, men artens historiske tilknytning til de vestjyske hedeegne betyder, at et gennemtræk gennem foråret ikke er utænkeligt, og enhver observation vil være noget helt særligt. Skulle man være heldig at se en hedehøg på træk hen over de åbne enge, sker det typisk i april-maj, hvor fuglen kan kendes på sin lette, svævende flugt lavt over vegetationen – hold øje med den karakteristiske ternelignende silhuet og vær klar med kikkerten, for besøget vil sjældent vare længe.