Pungmejsen (Remiz pendulinus) er en af Danmarks mindste og mest eftertragtede spurvefugle at få øje på, kun 10-11 cm lang, med et karakteristisk spidst, kegleformet næb. Hannen har en sort ansigtsmaske og gråt hoved og nakke med rødbrune pletter på brystet, mens hunnen er mere ensfarvet gråbrun og mangler den markante maske. Arten holder til ved søer, åer og moser med rørskov og pilekrat, gerne omkring enkeltstående piletræer nær vand – præcis den type levested, der findes flere steder ved Skjern Enge.
Pungmejsen er berømt for sin helt særegne rede: en pæreformet konstruktion vævet af plantedun, fibre og hår, der hænger frit fra en gren med en indgangstunnel forneden – ofte betegnet som et af Danmarks mest imponerende fuglereder. Arten har ynglet i Danmark siden 1964, men er i dag akut truet (CR) som ynglefugl med en meget sparsom og stærkt tilbagegående bestand, der primært findes i Østjylland og på øerne. Fuglene ankommer sidst i marts og trækker sydpå mod Middelhavsområdet igen i september, hvor de lever af insekter.
Pungmejsen yngler ikke fast ved Skjern Enge, men de vidtstrakte rørskove og pilekrat langs Skjern Å gør området til et oplagt sted, hvor en vandrende eller strejfende fugl kan dukke op, og enhver observation her vil være noget ganske særligt for danske fuglekiggere. Netop fordi arten er så fåtallig, er den ét af de mest eftertragtede fund for seriøse artsjægere, der besøger landets rørskovsområder.
Bedste chance for at støde på pungmejsen er i april-maj, når fuglene netop er ankommet og hannerne synger fra pilekrattet for at markere territorium. Lyt efter en fin, klagende fløjtetone, og spejd i de hængende grene efter den karakteristiske pæreformede rede – selv uden fuglen selv er reden i sig selv et fantastisk fund for enhver, der udforsker Skjern Enges vådområder.