Skægmejsen (Panurus biarmicus) er en af rørskovens mest eftertragtede og karakterfulde småfugle. Den langhalede, mejseagtige fugl tilhører i virkeligheden bugsmættefamilien, og hannen kendes især på sit gulbrune fjerdragt og de markante, sorte "overskæg", der løber ned langs kinderne – et kendetegn, der har givet arten dens danske navn.
Skægmejsen har en usædvanlig evne til at skifte kost efter årstiden: Om sommeren lever den af insekter og edderkopper i rørskoven, men om vinteren lever den næsten udelukkende af frø fra tagrør. For at kunne fordøje de hårde vinterfrø ændrer fuglens kråse sig og bliver mere muskuløs, og den æder desuden sand og små sten, som hjælper med at male frøene op indvendigt.
Arten yngler usædvanligt hurtigt – ungerne kan forlade reden allerede tre en halv uge efter, æggene er lagt – og et par kan nå at få op til tre kuld på en sæson. Til gengæld er skægmejsen sårbar over for hårde danske vintre, da den mangler den tætte dun-isolering, mange andre standfugle har, hvilket kan føre til kraftige bestandsudsving fra år til år afhængigt af vintervejret.
Som fastboende art i Danmark er skægmejsen helt afhængig af store, sammenhængende rørskove, og de omfattende rørbevoksninger langs Skjern Å og omkring Skjern Enge udgør netop den type levested, arten har brug for året rundt. Uden for yngletiden ses skægmejser ofte i små, omvandrende flokke, der bevæger sig gennem rørskoven på jagt efter frø, og deres tilstedeværelse er et godt tegn på et sundt og veletableret rørskovsøkosystem.
Skægmejsen er lettest at opdage på sit karakteristiske, "ping"-lignende kontaktkald, som ofte forråder dens tilstedeværelse i rørskoven, længe før man får den at se. Om vinteren søger flokkene ofte ud til rørskovens kanter for at æde frø, hvilket giver bedre chancer for at spotte dem end om sommeren, hvor de holder sig dybere inde i vegetationen.