Tranen (Grus grus) er en af Europas største og mest majestætiske fugle, og den ses i stigende grad ved Skjern Enge, når store flokke trækker igennem området i marts-april og igen i oktober-november. Med sin gråblå fjerdragt, den lange hals og de karakteristiske "busk-agtige" halefjer, der hænger ned over halen, er den næsten umulig at forveksle med andre fugle, når den letter fra engene med langsomme, kraftige vingeslag.
Tranen er kendt for sit vidt bærende trompetkald, der kan høres flere kilometer væk, og for de spektakulære dansetrin, hvor parret hopper, spreder vingerne og kaster kviste og græstotter op i luften – en adfærd, der styrker parbåndet og ses både under yngletiden og på rastepladser under trækket. Den lever af et bredt kosthold af rødder, korn, insekter og smådyr, og familiegrupper med årets unger holder ofte sammen langt hen på efteråret.
Tranens historie i Danmark er en af naturbeskyttelsens store succeser: Omkring 1980 var der kun 3-4 ynglepar tilbage i landet, men bestanden er siden vokset markant og talte over 500 par i 2023 – med fortsat fremgang især i Syd-, Vest- og Nordjylland. Den stigende bestand betyder, at stadig flere traner nu raster og i nogle tilfælde yngler i det vestjyske, og Skjern Enge er blevet et af de steder, hvor chancen for at opleve arten er størst.
De bedste chancer for at opleve tranen er tidligt om morgenen i marts-april eller oktober-november, hvor trækkende flokke ofte kan høres, længe før de ses. Lyt efter det dybe, rungende trompetkald højt til vejrs – det er ofte sådan, man første gang bliver opmærksom på, at der er traner i luften over engene.