Vandrefalken (Falco peregrinus) er en kraftigt bygget falk med skifergrå overside, hvid, tætbåndet underside og en karakteristisk hvid hals og kind, der står i skarp kontrast til den sorte kalot og den brede "skægstribe" ned fra øjet. Arten regnes for en af verdens hurtigste fugle, og i sit berømte styrtdyk fra stor højde kan den nå hastigheder på op mod 200 km/t, når den slår ned på et bytte i luften – et syn, der får selv erfarne fuglekiggere til at stoppe op.
Vandrefalken har en dramatisk historie i Danmark: brugen af sprøjtegiften DDT udryddede arten som ynglefugl, og det sidste danske par forsvandt fra Møns Klint i 1972. Først i 2001 etablerede et nyt par sig igen på Møns Klint, og siden 2002 er der år efter år kommet unger på vingerne – en af dansk naturbeskyttelses store comeback-historier. Vandrefalken jager primært mellemstore fugle som duer, krager og stære, som den overrasker fra klippeafsatser eller høje bygninger.
Vandrefalken yngler ikke ved Skjern Enge, men de vidtstrakte enge og fjordflader med tusindvis af rastende ænder, vadefugle og gæs gør området til et attraktivt jagtterritorium uden for yngletiden. Her kan man med lidt held opleve, hvordan en enkelt vandrefalk sætter hele fugleflokke i panisk flugt, når den kredser højt over vandet på jagt efter et let bytte.
Efterår og vinter er det bedste tidspunkt at spejde efter vandrefalken ved Skjern Enge, netop når de store flokke af gæs, ænder og vadefugle samles i området. Hold øje med pludselig uro og panikflugt blandt fuglene på fjorden – det er ofte det første tegn på, at en vandrefalk er i nærheden, og med kikkerten rettet mod himlen kan man med lidt held få et glimt af selve styrtdykket.